Bæredygtighed
TRADITIONELT HÅNDVÆRK OG MODERNE MILJØHENSYN
Hos Dan Vals sætter vi en ære i at forene traditionelt håndværk med moderne miljøhensyn. Vi tager ansvar for at minimere vores CO2-udledning – og arbejder målrettet på løbende at optimere produktionsprocesser, reducere spild og implementere grønnere løsninger, så vi kan levere kvalitetsprodukter med omtanke for både mennesker og miljø.
Ambitiøs miljøpolitik, der gør en forskel
Vi tror på, at enhver virksomhed, uanset størrelse, har muligheden for at gøre en positiv forskel for miljøet. Hos Dan Vals er vi bevidste om, at vi kan gøre en forskel – i både det større og det lidt mindre perspektiv.
At gøre en forskel er det altoverskyggende nøgleord i vores arbejde med at implementere adfærdsændringer, der kan reducere CO2-udledningen og bidrage til at skabe en bæredygtig fremtid.
Læs mere om vores konkrete initiativer for en mere bæredygtig fremtid herunder.
Bæredygtig produktion
Som et led i vores grønne omstilling har brugen af bæredygtig energi i produktionen spillet en central rolle i vores bestræbelser på at reducere CO2-udledningen.
Vi har således udskiftet oliefyret med nye, energieffektive varmepumper samt installeret ikke mindre end 500 kvm solcelleanlæg, som dækker hele 42% af vores samlede energiforbrug.
Derudover opsamler vi regnvand til brug i produktionen, hvilket har vist sig at være en særdeles effektiv metode til at sænke både vandforbrug og omkostninger – og samtidig minimere virksomhedens miljøpåvirkning.
Co2-optimeret leveringssetup
At se vores leverandørkæde efter i sømmene med det mål at reducere CO2-udledningen har været en naturlig del af vores grønne omstilling. Hvor vi tidligere har været vant til at modtage materialer hver dag, har vi nu opstillet krav om færre enkeltstående leveringer fra vores leverandører, ligesom vi også selv har samlet og nedbragt antallet af udgående leverancer. Alt sammen for at nedbringe CO2-udledningen – ikke bare for vores skyld, men for os alle.
Co2-beregning pr. emne
For at kunne imødekomme de klimakrav, som både vi og vores kunder møder i en bæredygtig hverdag, tilbyder vi CO2-beregning pr. produceret emne. På den måde kan vores kunder sikre og dokumentere, den aktuelle CO2-udledning på ethvert projekt.
Disse beregninger fremgår sammen med andre vigtige tal af vores samlede regnskab fra 2025, hvilket giver os mulighed for at sætte konkrete mål til sammenligning og fremtidig forbedring.
Et bæredygtigt arbejdsmiljø
Bæredygtighed handler samlet set om at bruge vores menneskelige og materielle ressourcer både godt og klogt – og derfor opnår vi udelukkende en bæredygtig produktion, når vi samtidig sikrer et sundt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
Med fokus på at styrke både medarbejdere, ledere og arbejdsfællesskabet som helhed, kigger vi hver eneste dag ind i nye tiltag, der sikrer høj trivsel i hverdagen, færre ulykker og tunge løft samt udvikling af de menneskelige ressourcer.
Miljøcertificeringer
Vores miljøpolitik er ikke blot tomme ord eller grønne floskler, og netop derfor er vi ISO-certificeret indenfor både miljøledelse og arbejdsmiljøledelse:
● ISO 14001 certificering i Miljøledelse
Vi stiller konstant nye og strenge krav til, hvordan vi højner vores miljøpolitik, og hvordan vi tager hensyn til både det interne og eksterne miljø. Certificeringen er et bevis på, at vi på eget initiativ igangsætter grønne tiltag – både hos os selv, men også ved at påvirke vores leverandører og dermed sænke de indirekte CO2-udledninger gennem hele vores værdikæde.
● ISO 45001 Certificering i arbejdsmiljøledelse
Med effektive politikker og stærke værdier i vores ledelse sikrer vi det bedste miljø omkring vores medarbejdere. Det gælder sikkerheden for arbejdstageren, men i høj grad også den fysiske og psykiske sundhed og velfærd.
Papirløs produktion
Hos Dan Vals arbejder vi med en papirløs produktion, hvor alle ansatte har adgang til en digital enhed, der opdaterer vigtig information i realtid. Udover den åbenlyse gevinst, hvor vi sparer på papiret, har vi samtidig fået en langt mere effektiv produktion, hvor al data og dokumentation er tilgængelig digitalt – og alle har de samme informationer på samme tid.
Færre faremærkede kemikalier
Siden vi påbegyndte vores grønne omstilling, er vi lykkedes med at halveret antallet af anvendte kemikalier i vores produktion – og ingen af de nu anvendte kemikalier er længere fareklassificeret rød.
Grøn stål og aluminium
Vi tilbyder at producere emner i grøn stål og grøn aluminium, begge produceret med markant lavere CO2-udledning end konventionelle alternativer. Det opnås ved genanvendelse, brug af vedvarende energikilder, som f.eks. vind- eller solenergi, i produktionsprocessen samt ved at erstatte fossile brændstoffer med grønne alternativer som f.eks. brint.
Bierne og blomsterne
For at understøtte biodiversiteten har vi udlagt et 2.000 kvadratmeter stort græsareal omkring vores produktionsfaciliteter, som hver sommer omdannes til et farverigt blomsterhav med vilde pluk-selv-blomster.
For at sikre opretholdelsen af sunde økosystemer opsætter vi bistader på området, for at skabe en naturlig symbiose, hvor blomster og bier trives og gavner hinanden.